INFORMATION EFTER OPERATION FOR BRYSTREDUKTION OG BRYSTLØFT
SMERTER
Man plejer ikke at have særlig ondt efter operationen. Har man fået foretaget en fedtsugning i forbindelse med operationen kan enkelte patienter have noget mere ondt. Det er almindeligt, at brysterne de følgende dage efter operationen bliver mere spændte og smerterne kan være tilta-gende de første par dage efter operationen. Smerterne aftager gradvist gennem den første uge. Man vil dog fortsat være øm ved berøring.
5-14 dage efter operationen oplever enkelte patienter en brændende, jagende og/eller stikkende smerte i det ene eller begge bryster. Dette er helt normalt og skyldes at nervebanerne er ved at gendanne sig. Denne stikkende, brændende og/eller jagende fornemmelse kan i sjældne tilfælde opleves i op til 1-2 år efter operationen.
Såfremt du får udtalte smerter i det ene bryst, brystet hæver op eller du får høj feber, skal du kontakte CFR Hospitaler eller din kirurg, idet dette kan være tegn på en blodansamling eller betændelse.
SMERTESTILLENDE MEDICIN
Ved udskrivelsen vil du få udleveret smertestillende medicin. Du vil få udleveret tablet Panodil (Pinex, Paracetamol, Pamol) til 2 dages forbrug, herefter skal du regne med at supplere med medicin fra apoteket. Panodil kan fås i håndkøb på apoteket. Vi anbefaler, at du tager tablet Panodil fast de første par dage efter operationen.
Ved udskrivelsen vil du få Morfinlignende stof, som burde være tilstrækkelig til behandling af smerter efter operationen. Såfremt du mangler yderligere medicin, er du velkommen til at ringe til din kirurg.
BRYSTERNES FORM
Brysterne vil de første 6 uger efter operationen være hævede og spændte. Ofte sidder brysterne lidt højt placeret i starten og mangler ofte en normal runding under brystvorten. Først efter 6 uger, vil brysterne blive mere bløde, og indtage deres rette facon. Det endelige resultat opnås først efter 2-6 mdr.
Kirurgen vil under operationen fjerne så meget hud som muligt, for at opnå så stort et løft som muligt. Din hudkvalitet vil herefter bestemme hvor meget brysterne kommer til at hænge i efter-forløbet.
MISFARVNING OG HÆVELSE
I dagene efter operationen kan du blive meget hævet og blålig misfarvet ind mod brystbenet og ud i siderne. Det er normalt og vil fortage sig efter 3-4 uger. Har man fået foretaget en fedtsugning af brysterne under operationen vil man ofte blive meget hævet og meget blålig misfarvet. Endvidere kan man i op til måneder efter operationen føle mere hårde områder, som gradvist vil fortage sig.
BRUSEBAD:
5 dage efter din operation må du gerne tage et brusebad. Arrene er dækket af plaster, som du ikke skal fjerne eller skifte. Det er normalt med lidt blodig siven fra operationsområdet de første 5 dage efter operationen.
TRÅDFJERNELSE
Du vil ved udskrivelsen få en tid til trådfjernelse 10-14 dage efter operationen hos en sygeplejer-ske i ambulatoriet, og du skal herefter bestille tid til en kontrol hos din kirurg 3-6 mdr. efter operationen. Ved trådfjernelsen vil du få udleveret plaster, som skal anvendes på arrene igennem 2 mdr. efter operationen. Plastrene kan udskiftes ved behov, disse kan f.eks. godt sidde i 8-14 dage. Bliver du rød og irriteret af plastrene, skal du fjerne dem og ikke bruge nogen form for ar-beskyttelse, kun såfremt du går i solen.
BH
Du vil få udleveret 2 BH’er ved udskrivelsen, og vi anbefaler du anvender disse nat og dag i 6 uger efter operationen. Herefter må du bruge en bh efter eget ønske (også med bøjle). Efter 6 uger behøver du ikke at bruge BH om natten. Det er muligt at købe flere BHèr hos : www.noscomed.com
FØLEFORSTYRRELSER
Det er normalt at følesansen er nedsat omkring arret og brystvorten i uger til mdr. efter operatio-nen. I de første uger er det også normalt med stikkende, brændende og/eller jagende smerter især i brystvorteområdet. Enkelte patienter kan opleve at brystvorteområdet er meget sensibelt, dette vil forsvinde af sig selv. Enkelte patienter kan miste følesansen i arret og i hele området omkring arret og brystvorten, og dette kan være permanent.
MOTION
Efter operationen skal du tage den med ro.Efter et par dage må du gerne gå små ture. De første 2 uger efter operationen skal du undgå tunge løft (maksimalt 2 kg i hver arm). Du må således ikke løfte på dine børn, men du må gerne få dem op til dig. Efter 14 dage, må cykling påbegyndes. Store armbevægelser frarådes de første 6 uger efter operationen. Først efter 6 uger må der dyrkes motion som fitness, svømning, golf, tennis, brystsvømning, løb etc. Når motion genoptages, er det vigtigt, at der startes stille og roligt op, og såfremt der bemærkes ømhed i brysterne, skal motionen straks stoppe og du må prøve forsigtigt næste gang.
SOL
Sol og solarium skal undgås i 2 uger efter operationen. Arrene skal beskyttes mod solen i 6 mdr. efter operationen med plaster eller BH.
GENOPTAGELSE AF ARBEJDE
Såfremt det drejer sig om stillesiddende arbejde, kan arbejdet som regel genoptages efter 1 uge, såfremt det er mere fysisk krævende arbejde, kan arbejdet genoptages efter 2 uger. Støvsugning, og anden rengøring må genoptages forsigtigt efter 3 uger.
BILKØRSEL
I den første uge efter operationen frarådes det, at du selv kører bil. Så længe du tager Morfinlig-nende piller, må du ikke selv køre bil.
SØVN
De første par dage efter operationen skal du sove på ryggen, hvorefter du gerne må ligge på siden, når du føler du kan. Man skal ikke regne med, at man kan sove på maven, før der er gået tidligst 2-3 mdr. efter operationen.
SVØMMEHAL/HAVVAND
2 dage efter trådene er fjernet, må man gerne gå i havvand, såfremt dette er rent, og først når såret er helt lukket, dvs. efter 4 uger må man gå i svømmehal.
RYGNING:
Du må ikke ryge de første 2 uger efter operationen, idet rygning øger risiko for infektion og uskønne ar.
SEX/SEXUELT SAMKVEM:
Efter egen lyst. Brysterne skal dog have fred og ro i 6 uger efter operationen.
TEMPERATURFORHØJDELSE
I dagene lige efter operationen kan man godt føle
sig varm, og have lidt småfeber, dette er nor-malt. Såfremt man får høj feber og bliver ”byldeøm” i det ene bryst, skal kirurgen kontaktes, idet dette kan være tegn på betændelse i brystet.
HÆVELSE
Det er normalt, at brysterne er hævede især ude i siderne. Såfremt det ene bryst lige pludselig hæver voldsomt op i dagene lige efter operationen, skal kirurgen kontaktes, idet dette kan være tegn på en blodansamling.
ULTRALYDSSKANNING/MAMMOGRAFI
Efter operationen er både ultralydsskanning og mammografi muligt.