Ansigtsoperationer
Som en del af den naturlige aldringsproces, som alle mennesker gennemgår, mister huden sin elasticitet og spændstighed. I ansigtet bliver hudfurene og linjerne dybere, og hudoverskuddet kan få kinder og mundvige til at søge nedad og ”hænge”.
Der findes forskellige typer ansigtsløftning, der tilpasses den enkelte patient. Ved en klassisk ansigtsløftning fjerner man overskud af hud og evt. overskud af fedt og strammer den underliggende muskulatur op på den nederste del af ansigtet og på halsen.
En ansigtsløftning kan fjerne den løse hud, men ikke rynker. Hudens kvalitet vil være uændret. Hvis du er mest generet af, at huden er rynket, vil du have en langt større effekt af en behandling mod rynker som f.eks. botox/Azalure, Restylane, Sculptra, peeling eller laserbehandling. Den ideelle kandidat til en ansigtsløftning er en slank person i alderen 45-60 år med slap hud evt. med lokaliseret fedt under hagen og ikke for mange fine rynker. Personer med en tyk, uelastisk hud vil næppe synes, der er den store forskel efter operationen.
FØR OPERATIONEN
Før operationen skal du til forundersøgelse hos speciallægen. Her vil du blive informeret om operationen, senfølger og eventuelle komplikationer. Speciallægen vil også informere dig om det forventede kosmetiske resultat.
Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Der skal gå mindst én uge fra forundersøgelsen til operatio-nen, hvis indgrebet betragtes som udelukkende kosmetisk betinget. En forudsætning for operation er, at man ikke ryger, da rygning øger risikoen for komplikationer betydeligt.
BEDØVELSE
Operationen foretages oftest i lokalbedøvelse med rus (læs venligst vejledning om dette). På operationsstuen får du beroligende og smerte-stillende medicin, så du næsten ikke mærker, at lokalbedøvelsen bliver lagt. Selve operationen er smertefri.
OPERATIONEN
Når du møder op, får du anvist en seng af en sygeplejerske. Herefter vil den kirurg, som skal operere dig, komme og hilse på dig, og afhængig af bedøvelsens art får du også besøg af en narkoselæge.
Der kan gå fra 30 min – 1½ time fra ankomst til selve operationen vil blive foretaget.
Der lægges et snit foran og bag øret (afhængig af operationstypen). Såfremt der er overskud af fedt på kæbelinjen og halsen, foretages der en fedtsugning. Herefter strammes slap muskulatur op, og overskud af hud fjernes. Den resterende hud strammes til og syes sammen. Der lægges en blød forbinding. Det er sjældent nødvendigt med dræn.
EFTER OPERATIONEN
De første timer efter operationen vil din hjerterytme, vejrtrækning m.m. blive elektronisk og personligt overvåget. Du er indlagt et halvt til et helt døgn.
Dagen efter eller nogle dage efter operationen (afhængig af operationstypen) fjernes forbind-ingen. Der lægges en let forbinding omkring hagen og op over hovedet. Denne kan du tage af og på efter behov. 2-3 dage efter operationen kan du forsigtigt vaske håret. Trådene fjernes efter 5-8 dage.
Efter 1 uge kan du anvende en let makeup. Det er normalt med let hævelse, misfarvning, prikken og følelsesløshed samt stramning i huden. Dette fortager sig som sårhelingen skrider frem, men forsvinder først efter 3-6 måneder.
Undgå pludselige bevægelser af hovedet til si-derne. Drej ikke hovedet, men hele overkroppen.
Undgå kraftige tyggebevægelser den første uge efter operationen.
Smykker
Undlad at bære øreringe 1-2 uger efter operationen.
Arbejde
Du kan genoptage dit arbejde 1-2 uger efter operationen.
Hårfarvning
Undgå at blege, farve eller permanente håret i 4 uger efter operationen.
Sol/solarium
Undgå sol i 6 uger. Herefter skal arrene beskyttes i 6 måneder med solcreme/plaster.
Sport
Efter 4 uger må du begynde at lave gymnastik/sport/svømning.
Du kommer til kontrol 6 måneder efter operationen. Du kan regne med, at resultatet holder flere år, men varigheden er selvfølgelig afhængig af livsstil og genetiske dispositioner.
SENFØLGER OG EVENTUELLE KOMPLIKATIONER
Hævelse og misfarvning
De første 2-3 uger er der ofte nogen hævelse og misfarvning omkring operationsområdet.
I sjældne tilfælde kan der ses ujævnheder i huden, især hvis der er foretaget fedtsugning. Hvis det er udtalt, kan det afhjælpes ved hjælp af en fedttransplantation.
Ar
Operationen medfører et ar foran øret og bag øret. Arrene kan efter operationen være lidt røde og hævede, hvilket fortager sig efter 3-6 måneder. Det permanente ar er oftest meget smalt og næsten ikke synligt. Hos (under 1 %) kan arret dog blive mere bredt, især hvis ikke man overholder rygeforbuddet. Det er vigtigt at undgå sol på arrene de første 6 måneder efter operationen, hvilket sjældent er et problem, idet håret dækker for arret.
Føleforstyrrelser
Føleforstyrrelser, som prikken og følelsesløshed i operationsområdet, forsvinder oftest efter 3-6 måneder, men kan hos enkelte patienter være permanente. Der er under operationen en lille risiko for at beskadige følenerven til øreflippen, hvilket medfører permanent følelsesløshed
i øreflippen.
Risiko for at beskadige én af bevægenerverne til ansigtet er ekstremt lille, da nerverne ligger i et dybere plan, end hvor operationen foregår. En forbigående nedsat funktion (lammelse) kan i uhyre sjældne tilfælde forekomme i helt op til 6 måneder efter operationen.
Blodansamling
Kan i sjældne tilfælde opstå inden for det første døgn efter operation og kan kræve et kirurgisk indgreb. Opstår der en blødning, vil den ofte optræde de første timer efter operationen og ses ved tiltagende hævelse og smerter. Du vil da blive kørt på operationsstuen for at få foretaget en lille operation i lokalbedøvelse.
Infektion (betændelse)
Ses meget sjældent (hos under 1 %). Du bør dog henvende dig, hvis du får feber, rødme, varme eller smerter omkring arvævet.
DET FORVENTEDE KOSMETISKE RESULTAT
Lever resultatet ikke op til forventningerne, kan en ny operation komme på tale. Det er dog ikke i alle tilfælde muligt at operere til et mere tilfredsstillende resultat.
Er der noget, du er i tvivl om, er du altid velkommen til at ringe til CFR Hospitaler eller til den kirurg, som har opereret dig.
Før / efter billeder
Operation:
Ansigtsløft
Tidsinterval ml. billeder:
6 måneder
Speciallæge:
Benedikte Thuesen
Før
Efter
Operation:
Ansigtsløft
Tidsinterval ml. billeder:
6 måneder
Speciallæge:
Benedikte Thuesen
Før
Efter
Operation:
Ansigtsløft
Tidsinterval ml. billeder:
6 måneder
Speciallæge:
Benedikte Thuesen
Før
Efter
Udtalelser
Kære Benedikte.😊 Jeg vil gerne endnu engang sige tak for fantastisk resultat og behandling hos dig.Forårs hilsen fra xxx
Hej Benedikte. Jeg er så glad for det du har lavet, jeg har fået en hals – du er bare den bedste tak