Forholdsregler efter operation

Øjenlågsoperationer

Med alderen bliver strukturerne omkring øjnene slappe. Dette kan medføre, at de øvre øjenlåg bliver tunge pga. hudoverskud og frembuling af fedt bag øjenlåget. Under øjnene kan der ligeledes dannes poser med overskud af hud eller fedt. Operationen har til formål at fjerne det overskydende hud og evt. overskud af fedtposer.

FØR OPERATIONEN

Før operationen skal du til forundersøgelse hos speciallægen. Her er det vigtigt, at du informerer speciallægen om eventuelle sygdomme, allergier og medicinindtag. Du vil hos speciallægen blive informeret om operationen, senfølger og eventuelle komplikationer. Speciallægen vil også informere dig om det forventede kosmetiske resultat.
Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen. Der skal gå mindst én uge fra forundersøgelsen til operationen, hvis indgrebet betragtes som udelukkende kosmetisk betinget.

BEDØVELSE

Operationen foretages oftest i lokalbedøvelse eller i lokalbedøvelse med rus (under operationen kan gives smertestillende medicin, så du ikke mærker ret meget til det operative indgreb). Læs venligst særskilt vejledning om bedøvelsen som du får udleveret ved forundersøgelsen.

FORBEREDELSE TIL OPERATIONEN

14 dage før planlagt operation skal du stoppe med at tage blodfortyndende medicin og/eller naturlægeprodukter (se venligst den udleverede vejledning). Inden du møder til operationen, er det vigtigt, at du meget omhyggeligt fjerner al øjenmakeup og eventuelle kunstige øjenvipper. Såfremt du inden operation ønsker at få farvet dine øjenvipper, er det vigtigt, at al overskudsfarve er væk, inden du møder op til planlagt operation.

OPERATIONEN

Når du møder op, får du anvist en seng af en sygeplejerske, og du får udleveret 2 panodiltabletter. Hvis der er behov for det, får du også en beroligende tablet. Herefter vil den kirurg, som skal operere dig, komme og hilse på dig, og afhængig af bedøvelsens art får du også besøg af en narkoselæge.
Der kan gå fra 30 min – 1½ time fra ankomst til selve operationen vil blive foretaget.
På operationsstuen vil kirurgen optegne, hvor snittet på dit øjenlåg skal ligge. Herefter lægges lokalbedøvelsen med små stik.

Tunge øvre øjenlåg

Snittet lægges i globelinjen (øjenlågets omslagsfold) og ud mod siden. Overskud af hud, muskel og evt. fedt fjernes. Vævet syes sammen med en tynd indvendig nylontråd. Herpå lægges en smal plasterstrimmel. Operationen tager en lille time.

Poser under øjnene

Såfremt der er overskud af hud og evt. fedt lægges snittet lige under vippekanten. Herefter kan overskydende hud, muskel og evt. fedt fjernes. Vævet syes med enkelte nylontråde. Herpå lægges en smal plasterstrimmel.
Hvis overskud af hud og fedt er placeret ned mod kinden lægges snittet her, hvorefter overskydende hud og evt. fedt fjernes. Vævet syes med enkelte nylontråde og derpå lægges plastre.

Hvis du kun har overskud af fedt under øjnene uden overskud af hud, lægges snittet i slimhinden i nedre øjenlåg, så man undgår ar i huden. Overskydende fedt fjernes, og såret heler spontant uden syning. Operationen varer en lille time.

EFTER OPERATIONEN

Du skal blive på hospitalet ½-1 time efter operationen, hvor du får lagt isposer på øjnene for at undgå hævelse. Du må ikke selv køre bil hjem.
Efter operationen kan du opleve en let smerte, når lokalbedøvelsen holder op med at virke. I det tilfælde vil Panodil-tabletter tage smerterne.
Ved udskrivelsen får du udleveret smertestillende medicin, isposer og kirurgens telefonnummer.
Det er normalt med lidt blodig siven fra operationssåret

Trådfjernelse

Trådene fjernes 6 – 10 dage efter operationen. Du må ikke anvende kontaktlinser i 14 dage efter operationen.

Makeup

Du kan anvende makeup ca. 14 dage efter operationen.

Arbejde

Du kan genoptage dit arbejde 2- 8 dage efter operationen alt efter arbejdets karakter.
Resultatet er principielt varigt, men de fortløbende aldersforandringer kan medføre ønsket om en ny operation fra 5-10 år efter den første.

SENFØLGER OG EVENTUELLE KOMPLIKATIONER

Hævelse og misfarvning

Hævelse og blålig misfarvning vil som regel forsvinde efter 2-3 uger. Der kan forekomme rødmen i øjenregionen.

Ar

Som ved al anden kirurgi efterlades ar. Efter operation af øvre øjenlåg vil arrene i de fleste tilfælde være skjulte, når øjnene er åbne, idet kirurgen tilstræber, at arret ligger i øjenlågets omslagsfold. I sjældne tilfælde kan arret ligge skævt, og man kan føle, at arret trækker skævt, uden at det er muligt at korrigere dette. I yderst sjældne tilfælde kan arrene være synlige, især ind mod næsen og ud i siden (under 1 %), hvilket ikke kan korrigeres ved ny operation. Arret i siderne kan være synlige i op til seks måneder.

Asymmetri

Kirurgen stiler efter så pæn symmetri som muligt, men det er ikke altid, det kan opnås, da de fleste mennesker har lidt asymmetriske øjenlåg inden operation. Såfremt kirurgen har fjernet for meget hud, kan det være umuligt at korrigere.

Tåreproduktion

Enkelte patienter kan have øget tåreflod, som normaliseres i løbet af den første uge efter operationen. Hos enkelte patienter kan der i de første uger efter operationen opstå “tørhed” i øjnene. Dette kan afhjælpes ved at anvende neutral øjensalve eller viskøse øjendråber, som kan fås i håndkøb på apoteket.

Dobbeltsyn

De fleste patienter vil efter operation af de nedre øjenlåg se dobbelt de første timer efter operationen. Dette skyldes lokalbedøvelsen.
Permanent sløret syn og dobbeltsyn vil være ekstremt sjældent, under 1 0/00.

Føleforstyrrelser

Føleforstyrrelser i øjenvipperne er almindeligt, men forsvinder oftest efter ½ år.

Besvær med at lukke øjenlåget

Enkelte patienter kan have besvær med at lukke øjnene under søvn de første par dage efter operationen. I disse tilfælde skal man anvende neutral øjensalve. Hvis der er fjernet for meget hud, kan dette vare flere måneder og i yderst sjældne tilfælde være permanent (under 1 0/00).

Træk i nederste øjenlåg

Efter operation for poser under øjnene vil man oftest i et par uger efter operationen have lidt træk i det nedre øjenlåg.
Hvis kirurgen har fjernet for meget hud fra til det nedre øjenlåg, vil dette ofte fortage sig efter ½ år. I sjældne tilfælde kan dette være permanent (under 1 %).

Infektion (betændelse)

Betændelse ses uhyre sjældent (ses hos under 1 ‰). I dette tilfælde skal du kontakte hospitalet eller den opererende kirurg.

Blødning

“Blåt øje” behandles med isposer. Et blåt øje har ingen betydning for resultatet, men det kan vare 4-6 uger, før man ser pæn ud. I ekstremt sjældne tilfælde må man operere for at stoppe det blødende kar (under 1 ‰).

DET FORVENTEDE KOSMETISKE RESULTAT

Lever resultatet ikke op til forventningerne, kan en ny operation komme på tale. Det er dog ikke i alle tilfælde muligt at operere til et mere tilfredsstillende resultat.
Er der noget, du er i tvivl om, så er du altid velkommen til at ringe til CFR Hospitaler eller til den kirurg, som har opereret dig.

Før / efter billeder

Operation:
Operation af tunge øvre øjenlåg

Tidsinterval ml. billeder:
6 måneder

Speciallæge:
Benedikte Thuesen

Række 1 - Før

Før

Række 1 - Efter

Efter

Operation:
Operation af tunge øvre øjenlåg

Tidsinterval ml. billeder:
6 måneder

Speciallæge:
Benedikte Thuesen

Før 2

Før

Efter 2

Efter

Operation:
Operation for tunge øvre øjenlåg

Tidsinterval ml. billeder:
6 måneder

Speciallæge:
Benedikte Thuesen

Før-5

Før

Efter-5

Efter

Operation:
Operation for tunge øvre øjenlåg

Tidsinterval ml. billeder:
6 måneder

Speciallæge:
Benedikte Thuesen

Før-7

Før

Efter-7

Efter

Operation:
Operation for tunge øvre øjenlåg

Tidsinterval ml. billeder:
6 måneder

Speciallæge:
Benedikte Thuesen

Række 4 - Efter

Før

Række 4 - Før

Efter

Operation:
Operation for tunge øvre øjenlåg

Tidsinterval ml. billeder:
6 måneder

Speciallæge:
Benedikte Thuesen

Før-6

Før

Efter-6

Efter

Operation:
Operation for tunge øvre øjenlåg

Tidsinterval ml. billeder:
6 måneder

Speciallæge:
Benedikte Thuesen

Før-8

Før

Efter-8

Efter

Operation:
Operation for poser under øjnene

Tidsinterval ml. billeder:
6 måneder

Speciallæge:
Benedikte Thuesen

Før

Før

Efter

Efter

Operation:
Operation for tunge øvre øjenlåg.

Tidsinterval ml. billeder:
6 måneder

Speciallæge:
Benedikte Thuesen

Række 5 - Efter

Før

Række 5 - Før

Efter

Operation:
Operation for poser under øjnene

Tidsinterval ml. billeder:
6 måneder

Speciallæge:
Benedikte Thuesen

Før-3

Før

Efter-3

Efter

Operation:
Operation for poser under øjnene

Tidsinterval ml. billeder:
6 måneder

Speciallæge:
Benedikte Thuesen

Før-1

Før

Efter-1

Efter

Operation:
Operation for tunge øvre øjenlåg og poser under øjnene

Tidsinterval ml. billeder:
6 måneder

Speciallæge:
Benedikte Thuesen

Før-2

Før

Efter-2

Efter

Operation:
Operation for tunge øvre øjenlåg og poser under øjnene

Tidsinterval ml. billeder:
6 måneder

Speciallæge:
Benedikte Thuesen

Før-4

Før

Efter-4

Efter

Udtalelser .

Hej Benedikte,
Jeg havde blot lyst til at fortælle dig hvor godt det er gået Jeg har kun en anelse hævelse under øjnene men er IKKE hverken gul/blå misfarvet – så fantastisk. Det var – igen – en rigtig fin oplevelse at være hos jer !
Vi ses til kontrol .
KH
Først vil jeg takke dig for en “efter omstændighederne” en behagelig og positiv operation.
Og du skal have tak for et godt og flot stykke arbejde 🙂
Jeg er kommet mig rigtig godt, har stort set ikke haft smerter og har kun været en smugle gul omkring mine øjne i nogen dage, ellers ingen misfarvning.
Kære Benedikte,
Jeg er glad for din operation af mine nedre øjenlåg.
Vi talte også om en operation af mine øvre øjenlåg og jeg vil meget gerne bestille en tid hos dig til konsultation/operation.
Ser frem til at høre fra dig.
Mvh.
Kære Benedikte
1000 tak for billederne, man glemmer jo helt hvordan det var. GOOD JOB!!! Er meget fornøjet med resultatet. På gensyn 🙂
De bedste ønsker og hilsener!
Susanne
Hej Benedikte
Tak for en meget behagelig operation. Jeg har det efter omstændighederne godt. 🙂 Jeg må rose dig og dit fantastiske personale for empatisk og super serviceminded omsorg og behandling. Da jeg først kom til forundersøgelse og mødte dig, viste jeg, at jeg var i gode hænder, i er et Dream-Team.
Mange tak for en dejlig dag i jeres hænder.
Stort knus